HK LOGO LOGO BLÅ 150x45px

Metal

Interne og eksterne arbejdspladser

Hamrende godt smedearbejde

Metalværkstedet udfører alt i smedearbejde. Blandt andet har metalværkstedet en stor produktion i udstyr til golfbaner. Her arbejdes med store og små leverancer til private og virksomheder, som delproduktioner, f.eks. bore- og standsearbejder.

Metalværkstedet er et fuldt professionelt udstyret værksted, med stor kapacitet til opgaver af forskellig art. Vi råder over moderne maskiner, som alle er sikkerhedsafskærmet på en sådan måde, at også kørestolsbrugere trygt kan arbejde ved maskinerne.

Værkstedet står også for den daglige vedligeholdelse af vores varevogne, busser, aktivitetsbiler, maskiner og alle Centrets små reparationer. Metalværkstedet samarbejder med f.eks. snedkeriet, som også har brug for metalfolk når der skal udføres opgaver både "ud af huset" og når der skal foretages reparationer af udstyr.

Alle medarbejderne har en kompetencebog og bliver løbende undervist i metalværkstedets faciliteter - lige fra skære-fræse opgaver til svejsning. Der arbejdes hele tiden med fornyelse og inspiration, når vi arbejder med produktionen. Ud over de enkelte produktioner, har vi på tværs af værkstederne et årshjul med temauger og undervisning i bl.a. førstehjælp, personlig sikkerhed, dansk og IT mm.

Omkring højtider og i sommerferien planlægges der efter et fælles program, som tager udgangspunkt i årstidernes traditioner.

Handicap kompenserende
Arbejdet planlægges ved bl.a. brug af piktogramtavler og handicap kompenserende produktionsmetoder.

Personalet
Personalet er bredt fagligt sammensat og alle med en relevant uddannelsesbaggrund.

Arbejdstilsynet
Centrets metalværksted er professionelt drevet og underlagt arbejdstilsynets regler.

Information til private kunder og virksomheder
Dette er opgaver vi eksempelvis udfører:

  • Boring
  • Udstansning
  • Svejsning
  • Spåntagning
  • Montering
  • Egenproduktion
  • Delproduktioner
  • Specialprodukter efter opgave
  • Vi producerer både til engrossalg og private 

Teltudlejning
Skal du bruge et telt til festen? Så lej det hos Metalværkstedet på CFJOO.
Teltet måler 5 x 6 meter, og der medfølger 4 borde og 8 bænke.
Vi sætter det op og tager det naturligvis ned igen.
Der er også mulighed for leje af en stor grill.

Se mere i videoen herunder: